Få styr på ens domæne

December 11, 2009 · Posted in Udvikling 

De fleste har både example.com og www.example.com, og de to domæner viser samme site, men det giver tit nogle problemer.

For mit vedkommende har jeg typisk en konstant der hedder URL der indeholder “http://www.example.com”, og så bruger jeg den hver gang jeg linker til undersider. Går man ind på example.com og logger direkte ind fra forsiden, vil man blive sendt til www.example.com der sætter en cookie og sender en tilbage til siden man kom fra. Problemet er bare at www.example.com ikke altid sætter cookies for *.example.com. Hvilket resulterer i at man ikke bliver logget ind.

Der kan være andre problemer. Måske har man *.example.com og nogen ved et uheld kommer til at linke til ww.example.com, og Google indekserer den side. Så har man lige pludselig tre kopier af sit site liggende i Google.

Løsningen er følgende i ens .htaccess:

1
2
3
RewriteEngine On
RewriteCond %{HTTP_HOST} !^www\.example\.com$
RewriteRule ^(.*) http://www.example.com/$1 [L,R=301]

Jeg kontrollerer domænenavnet om det er www.example.com. Hvis ikke, så sender jeg videre til www.example.com. Jeg ta’r selvfølgelig hele URL’en med i videresendingen.

Comments

2 Responses to “Få styr på ens domæne”

  1. Kristian Risager Larsen on December 11th, 2009 2:22 pm

    …og i disse tider, hvor korte URL’er er moderne, kan man også fjerne hhv “www\.” og “www.” fra linje 2 og 3 – det er altid rart at spare 4 tegn.

  2. Morten Blinksbjerg Nielsen on December 11th, 2009 3:41 pm

    Ja, om man vil fjerne eller tilføje må man selv om :)

    Nu ved jeg godt at jeg bruger mbn.dk og websmed.dk, men afhængig af sitet kan jeg egentlig godt li’ www’erne. Det “balancerer” på en måde bedre inde i hovedet :-p

    Hvis sitet har flere ting services som fx mail, ftp osv. synes jeg især man skal bruge www, så man fx har mail.example.com, http://ftp.example.com osv.

    (Arg! WordPress sætter http:// foran ftp. … :-/)

Leave a Reply





  • Om websmed.dk

    Jeg hedder Morten, og jeg har udviklet webapplikationer siden slutningen af 90'erne.

    Jeg vil her dele ud af min erfaring, og med jævne mellemrum poste nogle tips og tricks, samt løsningsforslag på generelle dagligdags problemstillinger.

    Jeg har en forkærlighed for PHP og MySQL, hvorfor I nok vil se flest indlæg der vedrører den gren af webudvikling.

    Jeg har en anden blog af mere personlig karakter på mbn.dk, hvor I kan finde kontaktmuligheder m.m.

    Mine indlæg vil tit være baseret på problemstillinger i mit daglige virke, eller i mit eget firma MRLYTICS, hvor jeg sælger kundeundersøgelser samt kundedatabaser.

    Denne side er hostet hos slicehost.

  • Skrevet på Twitter